Profil

PROFIL


Terapeutisk er jeg uddannet i psykodynamisk tænkning, senere suppleret med en systemisk tilgang. Jeg har desuden en grunduddannelse i kognitiv terapi.


Jeg tilrettelægger behandlingen efter den enkelte klient eller families problematikker. Jeg har fokus på at styrke klientens ressourcer i forhold til de problemer, de oplever her og nu. Ofte vil det være relevant også at inddrage tidligere oplevelser og erfaringer. Jeg arbejder helhedsorienteret, oftest på baggrund af metoder fra psykodynamisk tænkning, hvor følelser og samspil med andre mennesker er i centrum. Jeg inddrager, når det er relevant, også eksistentiel og kognitiv terapi. I forhold til angstlidelser og OCD arbejder jeg oftest med kognitive metoder.


I min praksis varetager jeg behandling af selvbetalende klienter, klienter henvist gennem kommunen, gennem forsikringsselskaber, Falck Healthcare og andre lignende formidlere.


Desuden varetager jeg supervision af psykologer og andre faggrupper samt konsulentarbejde indenfor det børne- og familiepsykologiske område. 


ERFARING

Jeg har haft selvstændig psykologpraksis siden 2000. Jeg har desuden en solid erfaringsbaggrund fra mange års offentlig ansættelse som:


  • Psykolog i skole og daginstitutioner: Undersøgelse og behandling af børn og unge. Supervision/konsulentbistand til professionelle
  • Psykolog i socialforvaltningen: Behandling af børn, unge og voksne. Samspilsbehandling i spædbørnsfamilier. Projektledelse i behandlingsprojekt. Supervisionsgrupper. Konsulentbistand
  • Psykolog i amtslig børne- og familierådgivning: behandling af familier med alvorlige og komplicerede problemer. Undersøgelser. Supervision og konsulentbistand til kommunerne
  • Børnesagkyndig konsulent ved Statsforvaltningen: Konfliktmægling/mediation og rådgivning af forældre og børn i forældremyndigheds- og samværsproblematikker, børnesagkyndige undersøgelser og konsulentfunktion i forhold til statsforvaltningens jurister
  • Underviser, bl.a. i "Børnesamtalen", et socialministerielt efteruddannelsesprojekt for sagsbehandlere